| 
"Søen må være stedet, hvor himmel og jord mødes," udbrød pigen fuld af håb, "for her er så dejligt.
Solens stråler og vandet går i ét, og åkanden lyser som en lille sol med guld i."
"Nej, det er ikke stedet," svarede nøkkerosen hurtigt, "godt nok mødes her himlens lys og det mørke dyb, men jeg må sende dig videre, for svaret findes i hjælpeløsheden.
Gå ind i Ekkodalen og råb din nød ud, så vil klippevæggen svare dig, for som man råber, får man svar".
For pigen lød det både tåbeligt og mærkeligt, for hun følte, at her var stedet, men hun gjorde, som
nøkkerosen havde sagt.
| |
