Hun stillede sig i Ekkodalen.
Først følte hun sig lidt skamfuld, for kunne en klippevæg virkelig svare?
Hun råbte: "Hvor mødes himmel og jord?" - Tydeligt kom svaret tilbage "ORD".
Hun følte hun skulle råbe endnu mere, for hun ville finde det bånd, der var stærkere end mismod.
"Hvad er det stærkeste bånd?" Og straks hørte hun svaret "ÅND".
"Aha," tænkte hun, "der, hvor ord bæres frem af ånd, der er stedet, hvor himmel og jord mødes."
Hun råbte igen, nu højere: "Hvor mødes himmel og jord?" - "Hvad er det stærkeste bånd?", og igen fik hun svarene "ORD" og "ÅND".
En svag rumlen kunne høres, og pludselig faldt der sten ned fra en klippe.
Der lød et mægtigt brag, og vand sprøjtede til alle sider. Hun så en vandkaskade, der tordnede mod jorden. En tåge løftede sig op, og bag den sås en flot regnbue.
Den tordnende støj fra vandfaldet forvandledes til en tydelig røst.
| 
