Men en dag så hun lysende stjerner i en skov.
Nysgerrigheden var vakt og hun lod sig lokke ind i skoven, mens huniggede på de fortryllende stjerner, der blev båret igennem luften. Hun ville finde ud af, hvor de kom fra.
Pludselig stod hun ved en klynge tidsler, der udnyttede en let brise til at sprede deres frø.
"Er det her himmel og jord mødes?" spurgte hun, "for jeres frø svæver frit i luften."
"Nej, det er ikke her", svarede tidslerne i kor, "det må absolut være i morgentågen, for hos den går jord og himmel næsten altid i et."
| 
